
Hvis du arbejder hjemmefra, har du mulighed for at spare penge – nogle gange mange penge. En helt åbenlyse grund til det, er at du ikke behøver transport frem og tilbage fra arbejde, som enten kan spare dig for en bil inkl. benzin eller at svinge rejsekortet både til og fra arbejde.
I denne tid med Corona, hvor mange har haft mulighed for – eller blevet tvunget til at arbejde hjemmefra, er det også gået op for flere arbejdsgivere, at det ikke er helt urealistisk, at medarbejdere kan foretage meget arbejde hjemme fra sofaen. Ligeledes er det gået op for mange ansatte, at det er rart nogle gange at arbejde i hjemlige omgivelser, hvor man ikke føler at man bliver kigget over skulderen af chefen, ikke behøver at have skjorte på og ikke bliver forstyrret af kollegerne.
Der findes også andre måder at arbejde hjemmefra, som måske ikke helt, men i nogen udstrækning kan hjælpe din økonomiske situation.
Arbejd hjemmefra med online spørgeskemaer
Har du tid til overs findes der flere muligheder for at deltage i online spørgeskemaer. Måden det foregår på er typisk, at du tilmelder dig på firmaets hjemmeside med navn, email, køn, alder og postnummer. Herefter begynder du at betalte undersøgelser i din indbakke, som du så kan få udbetalt i gavekort eller gaver fra deres egen webshop. Denne løsning giver ikke penge på kistebunden, men kan erstatte mange køb, som du alligevel foretager dig
Arbejd hjemmefra med med urtehave
Hvis du har en have, kan du også dyrke dine egne afgrøder, hvilket kan ikke kun kan give glæde i sig selv, men også kan give besparelser i madbudgettet. Nogle af de større poster på madkontoen, som en køkkenhave kan erstatte er typisk æbler, kartofler, gulerødder, tomater, diverse bær, samt krydderurter.
Hvis du ikke har en have, men har plads i vindueskarmen, er grøntsager, bærbuske og æbletræer nok ikke så oplagt, men du kan stadigvæk plante krydderier, da de ikke kræver meget plads og typisk er dyre målt på kiloprisen.
Bliv konsulent eller freelancer
Har du en kompetence af den ene eller anden art, kan du også tjene penge på den måde. Der findes flere steder på nettet, hvor det er muligt. En af de største er Fiverr, hvor du kan tilbyde din kompetence. Nogle af de største områder på Fiverr er oversættelser, diverse former for design og voiceover. Denne service spænder bredt og der findes andre hjemmesider der fokuserer på andre områder.