
Land Rover er bilmærket, der kan tage deres ejere til øde og ufremkommelige steder. Vel at mærke uden at gå på kompromis med design og luksus. Men sådan har det ikke altid været. Første gang verdenen så en Land Rover var i 1948, da Series I blev lanceret. Formålet var primært til jord og skovbrug og blev leveret med kraftudtag, så man kunne drive redskaber ude på gårdene. Land Rover markedsførte Series I, som en erstatning til traktoren. Planen virkede ikke helt og Series I blev aldrig en rigtig erstatning til traktoren.
Dog var salgstallene gode og produktionen af Land Rover tog til. I 1958 lancerede Land Rover Series II og som sin forgænger, øgede produktionen igennem 1960’erne og først i 1971 blev Series III lanceret. Et utal af specielbyggede Series I, II og III blev bygget igennem deres produktionsperiode. Det var alt fra ambulancer, brandbiler, militærkøretøjer, safari biler til mobile værksteder. Det var først i 1983 at modellen gik fra at hedde Series III, til Land Rover Defender.

Range Rover
Modellen har uden tvivl været frontløber til at ændre standarden for offroadere. Det ikoniske design med sin svævende taglinje har skabt den genkendelige engelske silhuet, som folk i dag relaterer til luksus. Range Rover er på nuværende tidspunkt på sin fjerde generation, der blev lanceret i 2012, og som er den mest populære af sin slags nogensinde. Hos Nellemann Leasing kan man især mærke populariteten for Range Roveren, og den stigende interesse der er for leasing af mærket.
Der er sket meget siden den første Range Rover kom ud af fabrikken i Solihull, England. Range Rover har i dag fire modeller inde under Range Rover mærket, som hedder Vogue, Sport, Evoque og senest skud på stammen, Velar.
Vogue
Vogue er den største og dyreste udgave af Range Rover. Med sin længde på næsten 5 meter er der massere af plads i både kabinen og baggagerummet. Vogue fås med en V6 og V8 diesel, samt en V6 og V8 benzin. Man skal dog ikke lade sig snyde at det flotte ydre, for under ligger mange avancerede off-road systemer der sørger for du kommer frem i selv de mest ufremkommelige situation. Som sagt er det den dyreste udgave af Range Rover, men med flexleasing får du muligheden for at gøre drøm til virkelighed.
Sport
I 2004 lancerede Range Rover en kortere, lavere og lettere udgave af den store Range Rover Vogue, som på almindelig vej er mere dynamisk end sin storebror. I terrænkørsel klarer Range Rover Sport sig dog stadigvæk fantastisk med hjælp fra en række avanceret offroad-systemer.
Evoque
Evoque er en kompakt luksus livstils SUV, som er lidt mindre men samtidig mere brændstoføkonomisk og billigere end resten af Range Rover familien. Den blev designet i samarbejde med Victoria Beckham og bliver ikke som standard leveret med firehjulstræk. Modellen fås i en 5-dørs, 3-dørs og en 3-dørs cab.
Velar
Næsten 50 år efter den første Range Rover kom til verden, er den nyeste udgave af Range Rover, Velar, kommet til. Velar skal udfylde hullet mellem Evoque og Sport. Velar bygger på samme platform som Jaguar F-Pace, som også er en mellem størrelse SUV. Velar har fået et stilfuldt design, som også er til stede inde i kabinen.
Ønsker du at se nærmere på de ovennævnte modeller, står Nellemann Leasing altid til rådighed og er klar til at guide dig igennem valget om den rigtige bil der passer netop dig og dine behov. Se alle tilbud på leasing af Land Rover.