Spar penge her

4 tips til billige rejser

Har du en usigelig stor lyst til at rejse, men har du ikke lige pengene til det? Det er desværre de færreste af os, der lige har 5.-20.000 kroner liggende, som vi uden videre kan bruge på en ferierejse – desværre. Men der er muligheder for os fattige sjæle alligevel, hvis vi godt kunne tænke os at rejse ud.

Der findes nogle få muligheder, for at få en billigere rejse: backpacking, interrail, tilbudsrejser og afbudsrejser.

1. Backpacking

Backpacking handler om at rejse med total frihed, bare med en rygsæk og med ens vandrestøvler. Det er en meget billig form for international rejse, hvor man er helt uafhængig af bookingreservationer og billetudløb. Man kommer rundt med offentlig transport, og man overnatter gerne billige steder som youth hostels og i private hjem. Det er som regel en længere ferie end bare 7-14 dage, og egner sig bedst til dem, der gerne vil hænge ud med de lokale og undgå de turistede steder.

2. Interrail

Hvis man tager på interrail, kører man på en åben billet mellem de forskellige lande i Europa. Hvis man gerne vil rejse med tog uden for Europa, skal man have fat i et såkaldt Eurail pas. Her kan man altså hoppe på og af toget som man ønsker, og besøge så mange eller få lande som man vil. Billetten gælder dog kun et begrænset stykke tid, og ture med nattoge, hurtigtoge og færger koster som regel ekstra. Dette er også en rejseform der mest henvender sig til unge, og til folk der gerne vil rejse i længere tid.

3. Tilbudsrejser

Hvis du gerne stadig vil have lidt charterluksus, kan du overveje at kigge på de forskellige rejseselskabers tilbudsrejser. De har ofte nogle få nedsatte rejser til udlandet, oftest fordi der lige er et par ledige pladser tilbage, som de gerne vil af med hurtigst muligt. Det kan også være fordi, det er rejser som mange mennesker ikke kender til, og som de derfor ikke finder eller leder efter. Her kan der altså være en del penge at spare, hvis du ikke er så kræsen med hvor du skal hen, og du har mulighed for at rejse i de pågældende perioder.

4. Afbudsrejser

Afbudsrejser er efterhånden et temmelig kendt begreb, og navnet siger det hele: denne rype rejser, er rejser andre mennesker har haft købt, og derefter meldt afbud til. Det er ofte rejser man kan komme på fra i morgen og et par måneder frem. Rejseselskabet vil jo ellers bare miste penge, hvis de lader disse sæder stå tomme, så de sælger dem gerne videre ret billigt, for at få dem opfyldt med kort varsel.

Jeg håber at du kan se smuthullerne, og kan skaffe dig en lidt billigere rejse! 🙂

Leave a Reply